Infografik

Infografik video er ikke bare lagkagediagrammer. Læs hvorfor I også bør give jeres data liv og investere i visuel kommunikation.

Siger et billede mere end 1000 ord? Det er muligt, men med kombination af ord og billeder får du både skrevet, sagt og vist dine brugere, hvad du mener. Det giver en brugeroplevelse, der både er underholdende og informativ. Men hvad er en infografik video egentligt for en størrelse?

Infografik video – komplicerede budskaber har aldrig været nemmere

Hvis du bruger infografik kan du på en let og underholdende måde vise din kunde store mængder af information på en måde, der er let at forstå og afkode.

Infografik viser statistik og tal på en spændende måde, der ikke bare gør informationen sjov, men gør det nemmere at huske. Det sker fordi denne type infografik og video gør informationerne levende, spændende og personlige på en dynamisk måde, der taler til både fornuft og følelser.

Som ordet antyder er infografik en sammensmeltning af information og grafik. Netop brugen af grafik som præsentationsmiddel er den helt store styrke – du viser nemlig ikke længere bare kurver, tal, figurer og lagkagediagrammer, men fortæller din helt egen historie.

Tilsæt lidt baggrundsmusik, sæt stemningen og slå en tyk streg under de pointer, du vil have ud til netop din kunde.

Moderne formidling

Infografik er ikke bare en nem måde at præsentere information på. Det er i lige så høj grad en service til dine brugere og læsere, der får data serveret som internetbrugere helst ser det serveret: nemt, hurtigt og effektivt. På internettet er der ingen tid at spilde, så hvis du vil fortælle om produkter, regnskaber, nye services eller banebrydende forskning, så er en visualiseret infografik video en nem måde et gøre komplicerede ting både nemme at forstå og spændende.

Grafik er mere end billeder

Grafik er ikke kun visuelle effekter. Grafik skaber nemlig skjulte sammenhænge og hjælper hjernen med at forstå dét, der bliver sagt. Det er også en af hemmelighederne bag infografikkens effektivitet, da kombinationen af ord og billeder er lettere at forstå. Brugerne oplever desuden informationen som meget mere spiselig, da den er betydelig nemmere at afkode – og når du både får information til at se nem og appetitlig ud, så har du ramt hovedet på sømmet.

Professionelt overblik og stærk troværdighed

En god infografik video ser ikke bare flot ud. Den biddrager som en del af et samlet professionelt miljø til at skabe troværdighed for dig som afsender, altså den klassiske etos-dyd, der giver et tillidsvækkende indtryk af din virksomhed.

En infografik video er derfor et helt unikt værktøj til dig, der vil præsentere dine informationer og budskaber på en nem måde, i en lækker indpakning, der oven i købet har en tillidsvækkende appel.

Bestil nu

 

Get in touch
...